Velvære i Sorø

Om Evexia Care

Hos Evexia Care tilbydes en enestående mulighed for velvære og sundhed i form af NEO-sessioner, Gua Sha Lifting ansigtsbehandling, Kranio-Sakral Terapi og wellness-massage – alt sammen på min klinik i Sorø.

Evexia Care / NEO i Sorø

Velkommen hos Evexia Care i Sorø – en enestående mulighed for velvære og sundhed!

Velkommen til Evexia Cares hjemmeside! Mit navn er Malene Frederiksen, og det er mig, du vil møde i klinikken til din valgte behandling. Jeg tilbyder fire behandlinger: NEO-behandling, Gua Sha Lifting, Kranio-Sakral Terapi og wellness-massage. Jeg er i øjeblikket ved at uddanne mig som Kranio-Sakral terapeut og massør, og derfor er der ved disse behandlinger elevpriser. 

Ordet “evexia” er græsk og betyder “velvære”. Derfor passer klinikkens navn godt til det, jeg stræber efter: At gå op i dit velvære. Det, alle mine behandlinger har til fælles, er, at kroppen kommer tilbage til den naturlige balance fra naturens side både fysisk, psykisk og mentalt i et roligt miljø.

Oprindeligt er jeg uddannet social- og sundhedsassistent og har samlet været i branchen i 32 år. I efteråret 2019 blev jeg desværre udbrændt og kunne mærke, at et karriereskift var nødsaget for at passe på mig selv. Jeg kom i kontakt med folk, der tilbød NEO-behandlinger – og jeg kunne straks mærke, at det var noget for mig, og at det var noget, jeg ville være med til at udbrede! Det var starten på klinikken, hvor jeg efterfølgende har suppleret med Gua Sha Lifting, Kranio-Sakral Terapi og massage.

Da jeg selv gik til NEO-behandlinger, blev jeg spurgt, hvad folk skal føle i mit nærvær… de skal føle velvære! Det er derfor dette, jeg tilbyder i min klinik – og jeg glæder mig til at tage imod dig.

Brug for velvære og sundhed?

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om mine behandlinger inden for NEO, Gua Sha Lifting, Kranio-Sakral Terapi eller wellness-massage, er du meget velkommen til at kontakte klinikken.